Alle, eller de fleste, der arbejder med marketing og kommunikation, har hørt om den nyeste opdatering fra Apple, der sætter en helt ny standard for sporing af personer og deres adfærd online. 

Kort fortalt så bliver det fremover sådan, at du som bruger af Apple-produkter som f.eks. iPhone skal sige JA eller NEJ til, om en virksomhed må spore dig. Det vil for eksempel betyde, at en virksomhed som Facebook ikke mere ville kunne spore en bruger gennem Facebookpixel, hvis brugeren siger nej til sporing.

Det har stor betydning for Re-targeting-markedsføring og for måling af adfærd. Eksempelvis på en webshop, hvor man ofte måler alle en brugers handlinger frem til et eventuelt køb.

Men hvad betyder det så for dig?

I dag er der mange muligheder for at få sit indhold vist til rigtig mange brugere ved hjælp af Facebookpixel. Gennem billige annoncer på Facebook har man kunnet præsentere sit indhold for alle der eksempelvis har besøgt din hjemmeside.

Men også til det som Facebook kalder “look-a-like-kopimålgrupper”. Altså brugere der har samme køn, alder, demografi etc., som dem der har været på din hjemmeside eller vist interesse for dit indhold. Den del bliver meget sværere fremadrettet, da man forventer at op mod 50% vil takke pænt nej til sporing, og Facebook vil dermed miste rigtig meget data og evnen til at ramme så præcist som før.

Ovenstående gælder ikke kun Facebook. Alle de andre sociale medier og måleværktøjer som Google Analytics vil også blive ramt at den nye opdatering – og med samme kedelige konsekvens.

Men hvad så?

Fremadrettet bliver godt og værdifuldt indhold endnu vigtigere på såvel hjemmeside som på de sociale medier. For nu bliver e-mail-marketing og indlæg på sociale medier en vigtig del af kommunikationen når du skal ramme dine målgrupper. Det bliver endnu mere vigtigt, at man kan lave indlæg på sociale medier som andre vil dele – og som samtidig kan samle de vigtige E-mail permissions ind, så du kan sende e-mail til brugerne uden at komme i konflikt med markedsføringsloven. 

Indholdet i dine e-mail marketing bliver også enormt vigtigt. For det skal ramme præcist og målrettes modtageren, som skal kunne se værdien af at modtage og åbne en e-mail. Ellers er vejen til Unsubscribe kort og dine marketing-kroner spildt.

Konklusionen er altså, at content is king!

At godt indhold bliver en særdeles vigtig del af din kommunikation og din marketing. Det har altid været en af kæphestene her hos Affordable. For substans går aldrig rigtig af mode. Vi sidder klar til at rådgive dig og til at hjælpe dig med tydelig og klar kommunikation til din målgruppe – både visuelt, skriftligt og grafisk.

Vil du have viden i indbakken?

Bare rolig, du modtager ikke en regn af mails. Vi sender kun, når vi har nogle guldkorn, som vi mener kan give dig brugbar viden. Så hop trygt ombord.

Vil du have viden i indbakken?

Tilladelse til at modtage mail

Tak for det - du får lige en velkomstmail med det samme :-)

Gode råd til din kommunikation?

Vi har lavet tre video af tre minutter med nogle gode råd om PR, billeder og grafik, der kan løfte din kommunikation.

Få dem direkte i din indbakke 👉

Samtykke

Tak for interessen - den første video er på vej :-)