Når man taler om traditionel PR, så handler det om at få placeret sin virksomheds gode historie i medierne.

Nogle historier giver det mening at få ”solgt ind” til Børsen. Andre er gode til TV og passer ind i konceptet Go’ Aften Danmark eller de regionale nyheder – og andre igen passer måske bedre til fagbladene – eller til lokalavisen. Det handler alt sammen om hvilke målgrupper vi skal ramme – og hvor meget historien kan bære.

Men Verden har også her forandret sig. I dag behøver du ikke som virksomhed sidde og vente på, at journalisterne får øje på din gode historie – eller krydse fingre for, at lige netop din pressemeddelelse slipper igennem nåleøjet. For i dagens Danmark råder de fleste virksomheder over så mange kommunikationskanaler, at man kan blive sit eget nyhedsmedie (og hvis din virksomhed ikke gør – så overvej lige om ikke det er umagen værd). Der er hjemmesiden/webshoppen – eller app’en – som er det kommunikative moderskib. Der er nyhedsbrevet, hvor en del mennesker har sagt ”Ja tak vi vil elske at høre mere om din virksomhed” og så er der striben af sociale medier, hvor en del mennesker også har taget positiv aktiv stilling til, at du og din virksomhed er interessant at følge.

Så det er da bare med at komme i gang!

Alle undersøgelser viser, at kunder i højere grad føler en vis loyalitet over for et mærke/et brand/et produkt som man kan identificere sig med eller har en relation til. Så vær ikke nærig med at dele dine gode historier. Gør dem levende og vedkommende – og du vil erfare, at de reaktioner du får vil være meget anderledes – og i betydeligt større antal – end hvis du bare kører på med salg, salg, salg.

Det lille ekstra

Giv dine følgere lidt ekstra, der gør at de føler sig lidt mere værdsatte (for hey: hvem elsker ikke at være en smule VIP?). Lad dem kigge med i kulissen. Læg nogle fede billeder på Instragram når du har nogle nye produkter. Lav en spontan, uhøjtidelig video med mobiltelefonen og smid den på Facebook (Tjek P. Clausens Fiskehandel i Århus – de er geniale i den genre) eller gør som en af vores kunder, et hotel, der slutter alle nyhedsbreve med en opskrift fra enten køkkenchefen eller bartenderen. Præsenter de nye medarbejdere.

Del ud af din viden i blogindlæg. Der er masser at positive historier at fortælle – og hver gang du fortæller en af dem, så styrker du din virksomheds relationer. Og bliver top of mind hos dem du gerne vil handle med. Det er slet ikke så dumt.

Skal vi hjælpe dig med at få gang i dine nyhedskanaler, så kontakt os og vi er klar. Skriv på info@affordable.dk ellerring på 2791 2442

Vil du have viden i indbakken?

Bare rolig, du modtager ikke en regn af mails. Vi sender kun, når vi har nogle guldkorn, som vi mener kan give dig brugbar viden. Så hop trygt ombord.

Vil du have viden i indbakken?

Tilladelse til at modtage mail

Tak for det - du får lige en velkomstmail med det samme :-)

Gode råd til din kommunikation?

Vi har lavet tre video af tre minutter med nogle gode råd om PR, billeder og grafik, der kan løfte din kommunikation.

Få dem direkte i din indbakke 👉

Samtykke

Tak for interessen - den første video er på vej :-)