mast20.jpg

Pressemeddelelsens 10 bud

En velskrevet pressemeddelelse kan være en god og effektiv måde at sikre sig gratis redaktionel omtale på. Især hvis man gør det rigtigt – og lige gør sig nogle overvejelser inden man sætter sig ned og skriver og sender. Kommunikationsrådgiver fra Affordable Communication, Brian Ravn Galsgaard, mener at følgende 10 ting er værd at have in mente. Tænker du dem ind i dine PR-tekster, så er du allerede godt på vej til mere positiv omtale. Og husk: selv om journalisters troværdighed har et ry der er lidt slidt i kanten, så vurderes redaktionel omtale altid som værende væsentligt mere troværdigt end annoncering/reklametekster!

1. Vær objektiv – selv om du er begejstret.

Skru ned for superlativerne og op for de gode argumenter. Journalisterne hader ord som ”super”, ”fantastisk” og ”unik” (Når de ikke selv finder på at bruge dem), og dine kunder vil også hellere læse, hvordan dit produkt gør en forskel. I stedet for at høre dig sige at det er fantastisk.

2. Max en side – dvs. kort og præcist.

Din pressemeddelelse ikke den eneste der dumper ind i indbakken på redaktionen. Faktisk så kommer der en ordentlig bunke af slagsen hver eneste dag. Så hvis du vil sikre dig, at de læser helt til enden, så gå lige til grøden – i stedet for at vandre rundt om den.

3. Sælg den gode historie – i overskriften.

Og gerne allerede i mailens emne-felt. På webmedierne arbejder journalisterne med clickbait – og i de trykte medier kæmper de gode overskrifter om din gunst. Tænk igen på, at din mail blot er en af mange. Og sørg for, at den er så interessant og pirrende, at modtageren er nødt til at lukke den op og læse mere!

4. Start med konklusionen.

Igen er det er spørgsmål om tid. Det er meget sødt, at man i eventyrerne får hinanden i enden. Men journalisterne vil godt springe alle mellemregningerne over – til en start. NÅR de har fået konklusionen serveret – og du har fanget dem med den, kan du begynde at folde historien ud. Så drop de flor-omvundne indledninger og gå lige til sagens kerne!

5. Hjælp journalisten med fakta og citater – og en case.

En faktabox, nogle gode citater (meget gerne fra andre end virksomhedens egen direktør) og en god case øger chancerne for at komme i spalterne betragteligt. Presset på journalisterne bliver større og større. Hvis de skal vælge mellem din historie, der fremstår gennemresearchet og én, hvor der ligger ligegyldigt researcharbejde forude, peger pilen på din. Skriv kontaktinformationer på alle de personer der medvirker i din pressemeddelelse, så journalisterne let kan ringe og følge op med ekstra spørgsmål. De eksterne kilder tjener også det formål, at de understøtter påstanden om at lige netop din virksomhed er noget særligt/dygtig. Det virker altid lidt stærkere når andre roser en – end når man gør det selv.

6. Drop fagsproget.

Medmindre du går efter en artikel i fagblade med en lidt højere nørdfaktor, så skru en anelse ned for fagsproget. På nyhedsredaktionerne har man ikke nødvendigvis en medarbejder, der er dedikeret til dit specifikke fagområde. Og gør du det svært for journalisten at forstå dit budskab, kan det være svært at se, at du har sendt ham/hende en god historie. Derudover er der også flere læsere der får mulighed for at læse – og forstå – historien når den kommer ud. Og det er jo det det hele handler om.

7. Banalitetstesten.

Eller bullshit-testen som den mindre flatterende kaldes, er vigtig. Er din historie udelukkende interessant, fordi du har et produkt, du gerne vil sælge, eller er der reelt noget nyt og spændende kød på den? Hvis det er det første, så lad være at sende den. I bedste fald ryger din pressemeddelelse i skraldespanden. I værste fald husker journalisten dit navn – og du er på forhånd bagud på point, næste gang du sender noget, ”fordi det altid er sådan nogen ikke-historier, der kommer fra den virksomhed”. Lidt den gode, gamle traver om ”Peter og Ulven”.

8. En PM – et budskab.

Det kan være fristende at fylde en masse i en pressemeddelelse. For når du nu endelig har besluttet dig for at lave én, så skal du også have noget for pengene! Problemet er blot, at det får du ikke. Jo flere budskaber/vinkler du putter i gryden, jo større er risikoen for, at journalisten viderebringer den mindst vigtige. Har du tre budskaber/historier du gerne vil af med – så glæd dig over, at der er tre muligheder for at skabe positiv opmærksomhed omkring dig selv eller din virksomhed – i stedet for blot én.

9. Timing.

Sæt dig ind i dit udvalgte medies døgnrytme. Nogle fagblade/specialmedier opererer med meget lange deadlines. Og det er ærgerligt at konstatere i marts, at juni-nummeret, som du gerne ville i, lige er røget i trykken. Med hensyn til nyhedsmedierne er det godt at vide, at der oftest er redaktionsmøde først på formiddagen. Sætter du din pressemeddelelse til afsendelse klokken 7.45, ligger den i den gode ende af journalisternes indbakke. Er din historie en af de lidt tyndere – så er fredag og mandag gode dage: Fredag skal der produceres lidt ekstra til weekenden, og mandag er kataloget af historier som regel helt i bund efter weekenden og skal fyldes op igen.

10. Husk illustrationer.

Send altid (gode) billeder med. Holdt op mod den artikel der intet foto har, kan det være forskellen på om din PM bliver til en lille note og en fire-spaltet historie med foto og faktaboks. Tænk på at dit foto skal underbygge historien og undgå for alt i verden de ulidelige ”To mænd trykker hånd og overrækker check”-billeder. Hvis du ikke lige har idéen – så kommer du langt med et godt portræt af den primære kilde/person der udtaler sig. Helst med en rolig baggrund – og gerne i noget miljø.

Pressemeddelelsens 10 bud

En velskrevet pressemeddelelse kan være en god og effektiv måde at sikre sig gratis redaktionel omtale på. Især hvis man gør det rigtigt – og lige gør sig nogle overvejelser inden man sætter sig ned og skriver og sender. Kommunikationsrådgiver fra Affordable Communication, Brian Ravn Galsgaard, mener at følgende 10 ting er værd at have in mente. Tænker du dem ind i dine PR-tekster, så er du allerede godt på vej til mere positiv omtale. Og husk: selv om journalisters troværdighed har et ry der er lidt slidt i kanten, så vurderes redaktionel omtale altid som værende væsentligt mere troværdigt end annoncering/reklametekster!

1. Vær objektiv – selv om du er begejstret.

Skru ned for superlativerne og op for de gode argumenter. Journalisterne hader ord som ”super”, ”fantastisk” og ”unik” (Når de ikke selv finder på at bruge dem), og dine kunder vil også hellere læse, hvordan dit produkt gør en forskel. I stedet for at høre dig sige at det er fantastisk.

2. Max en side – dvs. kort og præcist.

Din pressemeddelelse ikke den eneste der dumper ind i indbakken på redaktionen. Faktisk så kommer der en ordentlig bunke af slagsen hver eneste dag. Så hvis du vil sikre dig, at de læser helt til enden, så gå lige til grøden – i stedet for at vandre rundt om den.

3. Sælg den gode historie – i overskriften.

Og gerne allerede i mailens emne-felt. På webmedierne arbejder journalisterne med clickbait – og i de trykte medier kæmper de gode overskrifter om din gunst. Tænk igen på, at din mail blot er en af mange. Og sørg for, at den er så interessant og pirrende, at modtageren er nødt til at lukke den op og læse mere!

4. Start med konklusionen.

Igen er det er spørgsmål om tid. Det er meget sødt, at man i eventyrerne får hinanden i enden. Men journalisterne vil godt springe alle mellemregningerne over – til en start. NÅR de har fået konklusionen serveret – og du har fanget dem med den, kan du begynde at folde historien ud. Så drop de flor-omvundne indledninger og gå lige til sagens kerne!

5. Hjælp journalisten med fakta og citater – og en case.

En faktabox, nogle gode citater (meget gerne fra andre end virksomhedens egen direktør) og en god case øger chancerne for at komme i spalterne betragteligt. Presset på journalisterne bliver større og større. Hvis de skal vælge mellem din historie, der fremstår gennemresearchet og én, hvor der ligger ligegyldigt researcharbejde forude, peger pilen på din. Skriv kontaktinformationer på alle de personer der medvirker i din pressemeddelelse, så journalisterne let kan ringe og følge op med ekstra spørgsmål. De eksterne kilder tjener også det formål, at de understøtter påstanden om at lige netop din virksomhed er noget særligt/dygtig. Det virker altid lidt stærkere når andre roser en – end når man gør det selv.

6. Drop fagsproget.

Medmindre du går efter en artikel i fagblade med en lidt højere nørdfaktor, så skru en anelse ned for fagsproget. På nyhedsredaktionerne har man ikke nødvendigvis en medarbejder, der er dedikeret til dit specifikke fagområde. Og gør du det svært for journalisten at forstå dit budskab, kan det være svært at se, at du har sendt ham/hende en god historie. Derudover er der også flere læsere der får mulighed for at læse – og forstå – historien når den kommer ud. Og det er jo det det hele handler om.

7. Banalitetstesten.

Eller bullshit-testen som den mindre flatterende kaldes, er vigtig. Er din historie udelukkende interessant, fordi du har et produkt, du gerne vil sælge, eller er der reelt noget nyt og spændende kød på den? Hvis det er det første, så lad være at sende den. I bedste fald ryger din pressemeddelelse i skraldespanden. I værste fald husker journalisten dit navn – og du er på forhånd bagud på point, næste gang du sender noget, ”fordi det altid er sådan nogen ikke-historier, der kommer fra den virksomhed”. Lidt den gode, gamle traver om ”Peter og Ulven”.

8. En PM – et budskab.

Det kan være fristende at fylde en masse i en pressemeddelelse. For når du nu endelig har besluttet dig for at lave én, så skal du også have noget for pengene! Problemet er blot, at det får du ikke. Jo flere budskaber/vinkler du putter i gryden, jo større er risikoen for, at journalisten viderebringer den mindst vigtige. Har du tre budskaber/historier du gerne vil af med – så glæd dig over, at der er tre muligheder for at skabe positiv opmærksomhed omkring dig selv eller din virksomhed – i stedet for blot én.

9. Timing.

Sæt dig ind i dit udvalgte medies døgnrytme. Nogle fagblade/specialmedier opererer med meget lange deadlines. Og det er ærgerligt at konstatere i marts, at juni-nummeret, som du gerne ville i, lige er røget i trykken. Med hensyn til nyhedsmedierne er det godt at vide, at der oftest er redaktionsmøde først på formiddagen. Sætter du din pressemeddelelse til afsendelse klokken 7.45, ligger den i den gode ende af journalisternes indbakke. Er din historie en af de lidt tyndere – så er fredag og mandag gode dage: Fredag skal der produceres lidt ekstra til weekenden, og mandag er kataloget af historier som regel helt i bund efter weekenden og skal fyldes op igen.

10. Husk illustrationer.

Send altid (gode) billeder med. Holdt op mod den artikel der intet foto har, kan det være forskellen på om din PM bliver til en lille note og en fire-spaltet historie med foto og faktaboks. Tænk på at dit foto skal underbygge historien og undgå for alt i verden de ulidelige ”To mænd trykker hånd og overrækker check”-billeder. Hvis du ikke lige har idéen – så kommer du langt med et godt portræt af den primære kilde/person der udtaler sig. Helst med en rolig baggrund – og gerne i noget miljø.